BYGNINGSHISTORIE

Kirken består af kor og skib, tårn mod vest og våbenhus mod nord. Kor og skib er fra romansk tid, antagelig bygget i Valdemarstiden , 1100 -1200, af smukt tilhuggede granitkvadre på en sokkel med skråkant. Kirken har oprindelig haft to døre, en mandsdør i sydsiden og en kvindedør i nordsiden. Mandsdøren er forlængst tilmuret, men der er tydelige spor efter den i skibets sydvæg. Romanske vinduer findes tilmuret i korets østvæg og i skibets nordvæg. I gotisk tid, 1400-1500, er de oprindelige flade bjælkelofter erstattet af hvælvinger - i koret to og i skibet tre fag krydshvælvinger, ligesom korbuen blev ændret til spidsbue. Fra gotisk tid stammer også det kraftige tårn og våbenhuset. Tårnet har det egnstypiske pyramidetag og er opført af granitkvadre og munkesten. I tårnets sydlige hjørne ses et brætspil udhugget i en af de smukke granitkvadre. Det er sikkert et symbol for den bygmester, der har opført tårnet . Tårnets hvælvede underrum åbner sig mod skibet i en spidsbue. Det store våbenhus af munkesten er opført i to omgange, idet den oprindelige bygning i senmiddelalderen er forhøjet med et øvre stokværk udsmykket med blændingsgavl. Kirkens tagflader er tækket med bly og kvaderstensmurene står blanke med hvidtet teglstensmurværk.

KALKMALERIER

Ved kirkens hovedrestaurering i 1952-53 blev der fremdraget kalkmalerier i kirkens kor, skib og tårnrum, dels tidliggotiske (på væggene), dels sengotiske (på hvælvingerne). Især de yngre billeder, hvis motiver samler sig om Syndefaldet og Dommen, er velbevarede. På trods af Nationalmuseets anbefaling af en restaurering, blev alt overhvidtet på ny, så kirkerummet i dag fremtræder enkelt og lyst.

DØBEFOND

Et af kirkens ældste inventarstykker er døbefonden, der stammer fra romansk tid og som sikkert er lige så gammel som kirken selv. Den er af granit og prydes af løvefigurer og bladværksranker. Dåbsfadet er fra 1500 tallet og bærer en næsten udvisket latinsk indskrift samt en fremstilling af Syndefaldet. Det er sandsynligvis skænket af Hevringholms daværende ejer.

ALTER

Den store altertavle er anbragt oven på et muret alterbord af granitkvadre, hvori der i 1953 fandtes en helgengrav. Selve altertavlen er et arbejde i senbarokstil fra år 1700 med oberst Hans Friis´ navn og våbenskjold. Desuden ses de fire evangelister med deres symboler. Hovedfeltets oprindelige maleri, der forestiller nadveren, er i 1953 indsat på sin gamle plads efter i en årrække at have været erstattet af en kopi efter Blocks "Kristus i Gethsemane", der nu hænger i kirkens tårnrum. De to kraftige alterstager er skænket 1588 af Niels Skram og fru Kirsten Rosenkrantz. Af gammelt altersølv råder kirken over en alterkalk med disk , der bærer inskriptionen "Denne Kalch og Disk forfærdiget til Wefwild Kirche Anno 1710". Øvrigt altersølv er fra nyere tid

PRÆDIKESTOLEN

Prædikestolen med tilhørende lydhimmel er udført i barokstil og anskaffet 1662 på foranledning af Clemed Jensen i Nielstrupgaard og degnen Rasmus Søfrensen i følge inskription i stolens fyldinger: " ANNO 1662 HAFVER ERLIG OC WELACT MEND CLEMED IENSEN I NIELSTRVPGAARD OC RASMVS SØFRENSEN DEGN I VIFVILD LADET DENE PREDICKE STOEL GIØRE OC OPSETE HER VDI VIFVILD KIERCKE PAA KIRCKENS BEKOSTNING SOM VAR DEN TID KIERCKE VERGER "Prædikestolen fremstår i afrenset egetræ med mørke ornamenter og inskriptioner.

KRUCIFIKS

Det store krucifiks med den lidende Kristus har oprindelig hængt i korbuen, hvor det sandsynligvis har hvilet på en tværgående bjælke. Det stammer fra slutningen af den gotiske periode og er nu ophængt på skibets nordvæg umiddelbart vest for indgangsdøren.

EPITAFIER, GRAVMINDER

På skibets nordvæg hænger et stort udskåret epitafium fra baroktiden. Det er udført i 1664 til minde om de to kirkeværger, der i 1662 stod bag anskaffelse af prædikestolen. Epitafiet har portræt- malerier, der viser birkefoged Clemen Jensen i Nielstrupgaard, død 1677 og hustru Bodil Andersdatter, død 1672 tillige med degnen Rasmus Søfrensen, død 1679, og hustruen Else Jensdatter, død 1669. Epitafiet krones af den sejrende Kristus.I korets nordre væg er indmuret en malet og forgyldt mindetavle af sandsten. Det er forsynet med portrætrelieffer af brødrene Jørgen Rosenkrantz + 1511, Erik Rosenkrantz + 1561 og Peder Rosenkrantz + 1570, alle til Hevringholm.

I korets nordvæg er der indmuret en mindetavle over altertavlens giver, Oberst Christen Friis til Hevringholm + 1727. Den er af sandsten med bemaling og forgyldning.  Efter eget ønske blev Oberst Friis begravet i en høj på kirkegården, hvor en sten med indskrift blev lagt over ham.

ORGEL

I tårnrummet står orglet, der er bygget 1898 af Knud Olsen til den nyopførte Sionskirke i København. Det havde oprindelig 9 stemmer og klokkespil. Udvidet i 1909 med 4 stemmer. I forbindelse med flytningen til Vivild kirke i 1934 blev det ombygget, for at svare til tidens klangideal, der indebar at orglerne skulle lyde som i baroktiden for 250 til 300 år siden. I 1954 blev det ombygget i samme ånd. I dag rummer orglet 15 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Det er et usædvanlig velklingende instrument, der synes at passe langt bedre her end det gjorde under hvælvingerne i “Østerbros Domkirke.” Orglet er desuden det bedst bevarede af orgelbygger Knud Olsens større arbejder. I 2006 var orglet genstand for en omfattende restaurering. Herved er orglets 1800 tals klangverden blevet genskabt, således at instrumentet - i skikkelse af et mellemstort købstadsorgel - står som en markant repræsentant for Knud Olsens byggestil.

KLOKKER

I tårnet er der to klokker. Den mindste klokke er støbt 1850 af P.P. Meilstrup, Randers. Den måler 70 cm over mundingen og har en omtrentlig slagtone på d2. Metallet stammer fra en ældre klokke støbt 1822 af P. Jensen Meilstrup. På klokkelegemet er der følgende inskription: “AAR 1822 DA HER ASSÆSER RIDER KRARUP VAR SOGNE PRÆST LOD H. HØIÆRVÆRDIGHED BISKOP OVER AARHUUS STIFT ANDREAS BIRCH S. S. TH. PROF. COMMANDEØR AF DANNEBROGEN DENNE KLOKKE OMSTØBE” -“STØBT I RANDERS AF P. MEILSTRUP”Den store klokke er støbt 1964 af det engelske klokkestøberi John Taylor Co. Den er 103 cm i diameter, har slagtonen G1 og en vægt på omkring 665 kg. Inskriptionen lyder: “AF GUDS NÅDE TIL GUDS ÆRE - LAD MIG BLOT ET REDSKAB VÆRE - KALDE FOLK TIL HERRENS HUS.”Kirken har desuden et elektrisk tårnurværk med urskiver mod øst og vest tegnet af Kgl. Bygningsinspektør Leopold Teschl. Det er skænket 1969 af Meta og Frits Faurholt.

Tekst & Foto: Per Rasmus Møller 2001

KALENDER

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Vivild Kirke

Sidste søndag i kirkeåret. Kirkekaffe.

26. nov 09:30
10:30
26. nov 09:30 -
10:30

Gudstjeneste i Vejlby Kirke

Sidste søndag i kirkeåret.

26. nov 11:00
12:00
26. nov 11:00 -
12:00