Som den ligger på en lille bakke i den gamle vadestedslandsby, kan man nemt se for sig, at datidens bønder byggede kirken midt imellem gårdene, men løftet op på det højeste punkt i landsbyen, så de måtte op ad bakken for at søge styrke og trøst i gudstjenestens fællesskab. I hverdagens travle gøremål med dyr og jord måtte de løfte blikket op for at se kirken, der ikke havde tårn i de første 3-4 århundreder, den lå der. 

Går vi ind igennem den murede, kamtakkede port i den østlige stenmur ved Gammel Kirkevej, ser vi allerede fra de nederste stentrin i trappen en meget fin kvaderstensmur sat op af en stenmester med udpræget farvesans. Blågrønne, rødlige, grå og gullige fint tilhuggede granitsten føjet sammen til en meget levende mur. Bøndernes fjende i marken, de besværlige marksten, er kommet i Guds tjeneste her som så mange steder i landet. Det, vi ser, er en gammel, fin romansk kirke, ikke stor, men stærkere end de huse, bønderne boede i. Den er bygget i det tolvte århundrede. Vi ser også, at der senere er bygget våbenhus og et massivt tårn til i røde munkesten. Tårnet gør indtryk, fordi det er lige så bredt som kirkens skib og forsynet med et højt, blytækket pyramidetag. De har opnået, hvad de ville: at gøre den lave, beskedne kirke mere monumental og synlig i landskabet - og så kunne klokkerne også høres længere ud på gårdene i sognet. Det er sandsynligt, at kirkens oprindelige, flade træloft ved samme lejlighed er blevet afløst af de nuværende stjernehvælvinger. Vi regner med, at det skete engang omkring år 1500.

Når vi kommer helt op ad trappen, opdager vi snart, at det med den romanske stenkirke er en vildfarelse. En rund apsis i store, røde mursten viser sig ved siden af den gamle kirkes flade korvæg mod øst. Den afslører, at der er et kirkeskib syd for det gamle, bygget til langt senere i nye, men store mursten, der skulle passe til munkestenene i tårn og våbenhus. Der er ikke én Vejlby kirke, men to. Følger vi stien rundt om apsis, ser vi den lange, røde sydvæg med fem kraftige, murede støttepiller, der angiver, at der er fem buer indenfor. I vest-gavlen er indsat en indgangsdør, der er bred nok til, at man kan komme igennem med en kiste eller gå i pro-cession med et hold konfirmander ind i kirken og op til alteret ad den brede midtergang. Denne nye dør er anbragt midt i den herligste granitportal lavet af den berømte stenmester Hårder, der virkede på Djursland i 1200 tallet. For at få døren bred nok har man rykket sidekarmene ud og lagt en granitoverligger ind til at bære den gamle bue, hvori Kristus sidder omgivet af to apostle. Døren er blevet anvendelig, men de ægte proportioner er ødelagt.

På venstre karm set vi hugget i smuk granit, bebudelsen, de hellige tre konger (der er kun blevet plads til to), og Jomfru Maria med barnet. På højre karm er det syndefaldet og den velsignende Kristus. Det hele er omrammet af de smukke tovsnoninger, Hårder er så berømt for. Billeder hugger i sten, der endnu 700 år efter står helt friske og levende. Hårders tilsvarende portal i den gamle nordvæg er bevaret i de ægte proportioner og gør nu fyldest som indgangsdør fra våbenhuset til kirken. Denne store om- og nybygning fandt sted i 1922-23. Arkitekten hed Hother Paludan (1871 - 1956). I en lang årrække virkede han, mest i Nordjylland, med kirkebyggeri og restaureringer. Thyborøn, Sindal, Godthåb v. Aalborg, Give, Jegindø og Lemvig er navne på kirker, han bar bygget eller ombygget. Mig bekendt er Vejlby kirke dog den eneste, hvor en gammel, fin romansk kirke er blevet ofret så radikalt. Vi vil kalde det vandalisme i dag. Resultatet er noget andet også. Det er et monument over et typisk udviklingsforløb i et gammelt dansk landsogn: Den gamle landsby, der bygges sammen med den nye, dominerende stationsby, Allingåbro. I kirken blev de til en enhed, for det, der skete udenfor. Samtidigt med stationsbyens vækst gjorde en stærk indremissionsk vækkelse i sognet i et par årtier efter århundredskiftet den gamle kirke for lille. Derfor kom den udvidelse, der væltede sydmuren i den gamle kirke og lagde en ny kirke i dens sted.

Går vi nu gennem våbenhuset ind i kirken, står vi i den gamle, romanske kirke med runde buer og stjernehvælvinger, rigt udsmykket med dekorative kalkmalerier med blomsterranker og streger i brogede farver; men med øjet er vi allerede inde i det nye, store kirkeskib. Vi ser prædikestolen, men kan ikke se alteret. Sådan et det også for de kirkegængere, der sidder på de på langs vendte bænke i det gamle skib. På den måde bliver det en symbolsk fortælling om en vækkelse, der gjorde forkyndelsen til det centrale. Vejlby kirke er blevet et værdigt monument over en åndeligt betydningsfuld tid i kirkens indre liv: De store folkelige vækkelsers tid.

Mod øst i den gamle kirke er triumfbuen ind til koret blevet muret til. I den væg er indsat en gravsten over præstesønnen Jens Andersen Holst, d. 1754. I gulvet i det gamlekor, der nu er sakristi, ligger en rigt udhugget step over P. Skjøt og hustru o. 1700. I begge tilfælde er det gravmæler over ejere af Kiergaarden (nu Julielund), der var sognets største gård på den tid. I korbuen er der et kalkmaleri af Skt. Martin, der skærer sin kjortel i to og giver en tigger den ene halvdel. Måske er Vejlby kirke engang blevet indviet som Mortenskirke. Derudover er der billeder af den tronende Kristus og de fire evangelistsymboler, Menneske/engel (Mattæus), Løven (Markus), Ørnen (Johannes) og Oksen (Lukas). Med en lille tilbygning er der skabt forbindelse mellem det smukke sakristi i det gamle kor og det nye kor. I vestenden er der bygget en balkon med siddepladser over et rum til det fyr, der opvarmede kirken med dampradiatorer under vinduerne, indtil den nuværende opvarmning blev indlagt med tilslutning til fjernvarmen i byen.

I det nye, store kirkerum er stilen med stjernehvælvinger og rundbuer plus spidsbuer over vinduerne gennemført, så det falder godt sammen med det gamle. Det nye kirkeskib er overalt på væggene mellem og over vinduerne dekoreret med kraftfulde kalkmalerier af prof. Elof Risebye (1892 - 1961). De udgør en levende billedfremstilling af Fader­vor sluttende med: ”Thi dit er riget, magten og æren i al evighed. Amen” som et bånd hen over korbuen ind til apsis, på hvis buede vægge de døde kaldes op af gravene til den tronende Kristus i apsis' centrum. Alteret er senbarok (ca. 1700) med et krucifiks i midterfeltet. Derover har Chr. Friis til Hevringholm - kirkens daværende ejermand ophængt sit våbenskjold. Prædikestolen er i samme, lidt tunge stil fra samme tid.

Døbefonten i lys, finkornet granit står ved indgangen til koret. Den er ganske sikkert et Hordearbejde med de fine blomsterranker og tovsnoninger. Dog er foden en senere tilkommet granitblok.

På orgelpulpituret fra 1923 i vestenden af hovedskibet står  orglet  fra 1981 med stemmer, 2 manualer og pedal. Det er bygget af Jydsk Orgelbyggeri - i første omgang med 13 stemmer - og er kirkens tredje orgel siden 1923. Det er i 2003 renoveret og færdigbygget af P. G. Andersen & Bruhns Orgelbyggeri, og regnes nu for et af de bedste landsbyorgler i miles omkreds såvel som gudstjenesteinstrument som i forbindelse med kirkekoncerter. Det har allerede dannet skole som forbillede for nye instrumenter. Ved renoveringen er der lagt vægt på at opnå et rundt og fyldigt klangbillede, der kan fylde kirkerummet ud i de yderste kroge.

Siden Vejlby kirke i 1957 blev restaureret har det været småt med belysningen omkring organistens og kirkesangerens arbejdsplads. Det er der nu blevet rådet bod på. Belysningen består af 14 pærer, der hænger ned fra hvælvingen i forskellig højde, som det kan ses i flere nyere kirker. Det har samtidigt været målet at tilføre kirkerummet en dekorativ og stemningsskabende effekt. Ideen bag denne form for belysning skyldes arkitektparret Inger og Johannes Exner og det er tanken, at den skal illudere en stjernehimmel. Lyset i stjernehimlen kan ændres med en lysdæmper og for at skabe balance i foretagendet, er der også monteret belysning under orgelpulpituret.

I tårnet hænger den gamle middelalderklokke (omstøbt i år1900) ved siden af en ny og større fra 1964. Den nye klokke, der er støbt hos Taylor i England, har følgende indskrift på dansk: "Jeg kalder til kirke, jeg maner til bøn. Jeg frelsen forkynder ved Kristus, Guds søn" Den gamle klokke taler selvfølgelig latin: ”Laudo Deum, populum voco. Defunktos ploro. Festa decoro: Jeg priser Gud. Jeg hidkalder folket, begræder de døde og kaster glans over festdagene”. Sådan har det været. Sådan er det, og sådan tror vi, at kommende slægter vil høre klokkerne. Den store klokke har slagtonen Ais1 og den lille slagtonen c2. Gammelt og nyt mødes i dette tiltalende og venlige kirkerum med de blå og violette farver på kirkebænke og hynder. De harmonerer godt med kalkmaleriernes brunviolette, grønne, rødlige og gule farver. Hvælvingerne i det nye skib er hvide og uden dekorationer. Med de ca. 300siddepladser er Vejlby kirke en af de større landsbykirker. Alt i alt en dejlig sognekirke både for det gamle landsogn og for den stationsby, sognet gav plads til i forrige århundrede. Stationen er borte. Byen breder sig op omkring kirken, som nu snart igen ligger midt iblandt de huse, hvor mennesker bor. Så vidt vi kan skønne, har Vejlby kirke altid været befolkningens kirke. Den har, med en kort unddragelse, ikke tilhørt et herresæde, og ingen stormand har begunstiget den for selv at blive større derved. Den rejser sig højt over de dødes have, der smukt vedligeholdt breder sig, mod syd og vest ved tårnets fod. Gamle gårde er borte, så kirken ligger frit og med tilstrækkelig stort kirkegårdsareal til lang tids behov. Mod vest på kirkegården ligger det gamle kapel og nordvest for tårnet er der i 1990 blevet bygget et lavt hus med de nødvendige rum til kirkegårdens personale og deres redskaber samt kirkens toiletter. På vej ud en smuk sommeraften når vi at opleve hvordan solens sidste stråler skaber det dejligste farvespil på den gamle kvaderstensmur. Den var begyndelsen for snart 700 år siden. Den holder til nye århundreder.

Tekst Jakob Højlund 1992, redigeret 2005

Foto: Per Rasmus Møller 2005

KALENDER

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Vivild Kirke

3. søndag i advent. Vi synger julen ind. Julekoret medvirker.

17. dec 16:00
17:00
17. dec 16:00 -
17:00

Gudstjeneste i Vejlby Kirke

3. søndag i advent. Vi synger julen ind. Julekoret medvirker.

17. dec 19:00
20:00
17. dec 19:00 -
20:00

Familiegudstjeneste i Vejlby Kirke

Juleaften. Familiegudstjeneste.

24. dec 13:00
14:00
24. dec 13:00 -
14:00

Gudstjeneste i Vivild Kirke

Juleaften.

24. dec 14:30
15:30
24. dec 14:30 -
15:30

Gudstjeneste i Vejlby Kirke

Juleaften.

24. dec 16:00
17:00
24. dec 16:00 -
17:00

Gudstjeneste i Vivild Kirke

Juledag.

25. dec 09:30
10:30
25. dec 09:30 -
10:30

Gudstjeneste i Vejlby Kirke

Juledag.

25. dec 11:00
12:00
25. dec 11:00 -
12:00

Gudstjeneste i Vivild Kirke

2. juledag. Fælles med Vejlby.

26. dec 11:00
12:00
26. dec 11:00 -
12:00